Lasse Petersen
AUT. PSYKOLOG, UNDERVISER, CERTIFICERET ISTDP TERAPEUT & MEDEJER
mail: psykologlassepetersen@pm.me
hjemmeside: psykologlassepetersen.dk
Jeg er uddannet fra Psykologisk Institut ved Aarhus universitet med speciale i psykoterapeutisk behandling og autoriseret gennem dansk psykolognævn. Jeg har desuden gennemgået en 3årig efteruddannelse i ISTDP - en metode der har vist sig virksom inden fra mange forskellige problematikker. I terapien arbejder jeg følelses- og traumeorienteret og inddrager central viden om nervesystemets funktioner.
Som psykolog har jeg særligt fokus på at skabe en tryg og samarbejdende relation, hvor vi sammen sigter mod at komme til bunds i dine problemstillinger, med målet om at skabe dybdegående og varige forandringer.
Efaringsmæssigt har jeg fra 2016-2024 været ansat i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg varetog individuelle terapeutiske forløb, udredning samt undervisning og supervision af personale. De patienter som jeg mødte i psykiatrien havde ofte været udsat for traumer gennem deres opvækst, så som forældre med rusmiddel-afhængighed, overgreb, vold og omsorgssvigt - og oplevede symptomer på forskellige psykiske lidelser som angst, depression, personlighedsforstyrrelse, ADHD, skizofreni, rusmiddelafhængighed etc.
Det var min opgave at udrede og forstå de symptomer som patienterne præsenterede og tilbyde den bedst mulige behandling til dem. I dette arbejde blev det også tydeligt for mig, at vi som behandlere må se bagom de aktuelle symptomer for at kunne forstå og behandle de problemer, som vores klienter henvender sig med.
Foruden min ansættelse i psykiatrien har jeg erfaring med terapi fra det private, hvor målgruppen særligt var folk med stress, arbejdsrelaterede problematikker samt angst og depression, og jeg har været en del af et behandlerteam i IOGT som er et tilbud til voksne børn af mennesker med rusmiddel-afhængighed.
Jeg er passioneret omkring mit arbejdet med terapi og jeg ser det som et psykologisk håndværk, der udvikles med erfaring og efteruddannelse og ikke mindst, at vi som terapeuter selv har prøvet at sidde i klient-stolen og mærket terapien på egen krop.
Hvis du går med tanker om at starte et forløb op, er du meget velkommen til at kontakte mig
Læs mere på: psykologlassepetersen.dk
Mail: Psykologlassepetersen@pm.me
Tlf. 61303960