Børnepsylog og legeterapi Århus

Når børn mistrives, viser de det ikke altid med ord. Ofte kommer det til udtryk gennem ændret adfærd, følelsesudbrud, tilbageholdenhed eller modstand mod skole og dagligdag. I Psykologhuset Nørre Allé 32 tilbyder vi professionel hjælp til børn og familier, der har brug for støtte. Gennem legeterapi, samtaler og specialiserede metoder som kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi hjælper vi børn med at finde nye veje til trivsel og selvforståelse.

Børnepsykolog i Aarhus: Legeterapi og samtaler med børn og familier

Hos os møder du psykologer med mange års erfaring i at arbejde med børn, unge og familier. Vi tilbyder både individuelle samtaler og forløb, hvor forældre aktivt inddrages. Mange forældre henvender sig, fordi deres barn reagerer anderledes end før. Måske er der opstået søvnproblemer, angst, tristhed, konflikter eller følelsesudbrud. Vi arbejder helhedsorienteret og tager udgangspunkt i barnets verden, udvikling og relationer.

Legeterapi giver barnet mulighed for at udtrykke og bearbejde følelser gennem leg, mens kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi bruges til at forstå og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og finde nye strategier. Vores tilgang bygger på tillid og tryghed, både for barnet og for jer som familie.


Et børneperspektiv med blik for hele familien

Børn reagerer forskelligt på det, de oplever og ofte på en måde, der er svær at forstå for både dem selv og deres omgivelser. I vores arbejde møder vi både børn med konkrete udfordringer som angst, lavt selvværd eller søvnproblemer, og børn som blot ikke trives uden nogen tydelig årsag.

Vi hjælper børn med at få ro i kroppen, styrke deres selvregulering og bearbejde det, der fylder. Vi støtter jer som forældre i at forstå, hvordan barnet oplever verden, og hvad I bedst kan gøre for at hjælpe. Når det giver mening, samarbejder vi også med skole, institution eller andre relevante voksne omkring barnet.

Det er muligt at få det bedre – også for de mindste.


Første skridt mod bedre trivsel for dit barn kan være legeterapi eller et samtaleforløb hos os

Som forælder ønsker du det bedste for dit barn, men nogle gange er det svært at vide, hvordan du bedst hjælper. Måske har du allerede forsøgt mange ting, uden at det har skabt den ønskede forandring. Et samtaleforløb hos en børnepsykolog kan give jer nye indsigter og redskaber, der gør en forskel.

I Psykologhuset Nørre Allé 32 tilbyder vi børnesamtaler og legeterapi tilpasset dit barns behov og alder. Vi har erfaring med alt fra konkrete problemstillinger til mere diffuse tegn på mistrivsel. Sammen finder vi en vej, der passer til jer som familie.

Kontakt os for en uforpligtende afklaring

Ofte stillede spørgsmål om legeterapi og børnepsykolog

  • Vi tilbyder samtaler og legeterapi til børn og familier, der oplever mistrivsel. Det kan være i forbindelse med angst, uro, lavt selvværd, skolevægring, sorg, familiemæssige konflikter eller en ny livssituation. Vi møder også børn med ADHD, autisme og andre diagnoser.

  • For de mindre børn arbejder vi ofte gennem leg, som er barnets naturlige sprog. Større børn og unge møder vi i samtaler, som tilpasses deres alder og behov. Vi arbejder med både det følelsesmæssige og det adfærdsmæssige – og inddrager forældre, når det er relevant og gavnligt.

  • Vi arbejder med legeterapi, kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi. Valg af metode afhænger af barnets alder, udfordringer og præferencer. Vores tilgang er altid tryghedsskabende, helhedsorienteret og med udgangspunkt i barnets behov.

  • Ja, vi samarbejder gerne med barnets skole, børnehave eller andre voksne, der er tæt på barnet. Det sker altid i samråd med jer som forældre og med samtykke. Vi lægger vægt på et fælles blik på barnets trivsel.