Mia Schwartz

AUT. PSYKOLOG & MEDEJER
mail: psykolog@miaschwartz.dk
hjemmeside: miaschwartzpsykolog.dk

Jeg er autoriseret psykolog fra Aarhus Universitet. Jeg har særligt erfaring indenfor traume området men også med livskriser, interpersonelle problematikker, overbelastningsreaktioner, reguleringsproblemer, lavt selvværd m.m.

Mit primære fokus er at møde dig med respekt, venlighed og anerkendelse. Jeg mener, at det er meget vigtigt at skabe en god relation og et trygt rum for dig at være i, for at du kan få bedst udbytte af samtalerne.

Jeg laver altid en individuel vurdering af, hvad du har brug for i netop din situation. Jeg arbejder med afsæt i eksistentiel psykoterapi med inspiration fra det psykodynamiske og med stor inddragelse af forskellige krops fokuserede tilgange som SE, NARM, TSY m.fl.

Jeg arbejder ud fra en helhedsforståelse af mennesket som værende et samspil mellem følelser, tanker og krop. Kroppen kan ofte være en vigtig vej til at arbejde med mere end det, den rationelle fornuft kan regne ud.

Udover terapisamtaler superviserer jeg psykologer og andre fagfolk samt holder foredrag og kurser. Jeg er også uddannet yogalærer med primært fokus på traumesensitiv yoga.

Privat bor jeg med min kæreste og vores tre børn.

Du kan se praktisk information som priser og afbudspolitik på min hjemmeside her miaschwartzpsykolog.dk