Rie Strange
AUT. PSYKOLOG
hjemmeside: lege-terapi.dk
Jeg er uddannet psykolog fra AAU i 2015, og har sidenhen specialiseret mit arbejde mod psykodynamisk legeterapi til børn, rådgivende forældresamtaler, samt terapi til voksne, unge og par indenfor psykodynamisk terapi og EFT.
Når jeg arbejder med børn i legeterapi følger jeg barnets frie og symbolske leg i forsøget på at blive klogere på, hvad der fylder i barnets indre verden, og hvad der ligger bag barnets adfærd og udtryk. Dette har barnet ikke nødvendigvis ord for, men terapien lader barnet tale igennem legen og legetøjet - barnets naturlige sprog.
Når jeg laver emotionsfokuseret parterapi har jeg fokus på de mønstre og dynamikker I som par kommer ind i, når det bliver svært. Ved at have fokus på jeres individuelle historier og ønsker, arbejder vi på at få større indsigt i jer selv og hinanden, og hjælpe med at bedre relationen og kommunikationen mellem jer.
I den individuelle terapi har jeg fokus på den enkeltes historie, og hvordan vi kan forstå vores adfærd, ønsker og følelser i relation til det vi kommer fra, og hvor vi ønsker at bevæge os hen.
Privat bor jeg sammen med min mand og mine 3 børn.
Priser og afbudsregler kan ses på lege-terapi.dk